Skræddersyet undervisning

Har du brug for inputs til, hvordan din kommunikation bliver mere visuel og gennemslagskraftig? Hvad kan du bruge korte videoer til på din hjemmeside eller på de sociale medier, og hvad virker hvordan?

KASIK kan skræddersy et kursus til dig og/eller dine medarbejdere. Måske har du blot brug for et oplæg på et par timer, måske skal der flere dages kursus til med fokus på både teknik og indhold eller du vil investere i et længere forløb med klart definerede mål og indhold.

Vi kan komme forbi din arbejdsplads og lave et debatoplæg, vi kan stå for temaforløb for skoleklasser, lave workshops på uddannelsesinstitutioner eller noget helt andet.

Overskrifter på undervisningsforløb kunne være:

  • Visuel kommunikation – hvad virker og hvorfor?
  • Færdselsregler på sociale medier – etik, opførsel og kildekritik
  • Brug din smartphone til storytelling – lær at fortælle historier med levende billeder
  • Når billeder bliver levende
  • Virksomheders samfundsansvar – hvorfor og hvordan?
  • Har du talt med din kollega i dag – om intern kommunikation
  • Strategisk kommunikation – målgrupper, budskaber, kanaler

Det var et par forslag, men vi er fleksible og sammensætter et kursus eller oplæg præcis, som du ønsker det.