Hvem er KASIK?

Pia elsker ord og brænder for at fortælle historier. Hun kan hjælpe dig med at få dit budskab set og hørt, hun kender gamet i pressen og omsætter dine visioner og værdier til konkrete handlinger.

Pia har over 20 års erfaring med journalistik og kommunikation og skriver en pressemeddelelse med lige så stor begejstring, som hun rådgiver en ledelse om intern kommunikation eller krisekommunikation.

Derudover har hun specialiseret sig i kommunikation af Corporate Social Responsibility, CSR, og kan hjælpe virksomhederne med at fortælle om deres arbejde med samfundsansvar og bæredygtighed til både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

 

Ulrik tænker historier i billeder. Han gør dine fortællinger visuelle og let forståelige, og han mestrer både det stilfulde portrætfoto, den kreative reportage og kan med sin drone se det hele lidt fra oven.

Ulrik er stærk på udvikling og projektstyring af eksempelvis kampagner og har et stort, internationalt netværk. Han er tekniknørd og elsker udfordringer af enhver art. Han har masser af erfaring med både film- og tvproduktion foruden de klassiske stillfotos, og han går aldrig på kompromis med kvaliteten.

Han kan formidle dit budskab kort og kreativt, og han tænker ”ud af boksen”, når løsningerne skal findes.